Sådan fungerer det

Ved indgåelse af aftale om abonnementsbetaling oplyser din kunde det kortnummer, der skal anvendes til aftalen. Det er vigtigt, at kortkunden forstår købs- og leveringsbetingelserne samt afslutningsbetingelserne for abonnementet.

Der lagres ingen kortoplysninger hos din virksomhed. Disse lagres i stedet i et certificeret miljø hos din virksomheds Payment Service Provider (PSP).

Abonnementsbetaling er betinget af, at din terminaloperatør/PSP tilbyder den tekniske platform for sådanne tjenester.

Værd at overveje

Første gang kunden foretager et kortkøb, gennemføres det med 3D Secure, som er med til at sikre kortindehaverens identitet. Men da de efterfølgende kortkøb foregår automatisk, gennemføres de uden 3D Secure-kontrol, hvilket indebærer en øget risiko, som bør indgå i dine overvejelser. Læs mere om 3D Secure her.