Den 31. december 2020 forlader Storbritannien EU med eller uden en exit- eller overgangsaftale, og det kommer til at påvirke en række sektorer på forskellige måder.
Storbritannien er efter Brexit ikke længere omfattet af EU’s regler på betalingsområdet.
På nuværende tidspunkt vil vi gøre dig opmærksom på, at fra den 1. januar 2021, skal transaktioner til Storbritannien indeholde modtagerens navn og adresse. Endvidere kan Storbritannien vedtage egne nationale regler i forbindelse med brug af betalingskort til handel på nettet. Det betyder, for eks., at du, som kunde, i videre omfang end hidtil vil kunne blive pålagt gebyr på en betaling med kort, når du handler i britiske netbutikker.